Containerlæsser
BEKIDAN containerlæsser er udviklet til at løse det stigende pres, der er på forbedring af arbejdsmiljøet i produktionen og pakkeriet i moderne gartnerier. Containerelæsseren kan placeres som en enkelt stående maskine, eller som en del af en større produktions- eller pakkelinie. Containerlæsseren kan udstyres med automatisk container indtræk og udskubning. Den er udstyret med automatisk kontrol af hyldeplacering, det vil sige, hvis en hylde er placeret skævt, stopper maskinen, containeren skubbes ud, og der trækkes en ny frem og maskinen kører automatisk videre. Kapaciteten er afhængig af plantens og bakkens stabilitet, maskinen kan teoretisk fylde 4 hylder pr. minut. Containerelæsseren er opbygget i en stærk stålramme, samt udstyret med kraftige føringer for løft af bakkeoverføringsenhed.
 |